Hvad er Sporsløjfen?
Ungeherberget Sporsløjfen er et midlertidig botilbud for unge mellem 18 og 29 år.
Sporsløjfen er et midlertidig botilbud (herberg) med plads til 24 unge, som er mellem 18 og 29 år. Sporsløjfen er for unge, som har sociale problemer, såsom forbrug/misbrug af rusmidler, økonomiske problemer, helbredsproblemer, problemer med venner/familie, ikke er i gang med uddannelse eller i arbejde. Derudover er Sporsløjfen også for unge som har det psykisk svært.
Hvad forventer vi af vores beboere Sporsløjfen?
Som beboer skal man været indstillet på at samarbejde med personalet, og man skal være deltagende i forhold til at finde muligheder for at komme videre med sit liv.
Derudover skal man:
- kunne omgås andre unge.
- have dansk/EU statsborgerskab eller opholdstilladelse i Danmark
- være fysisk selvhjulpen.
Hvordan får jeg en plads på Sporsløjfen?
Hvis du ønsker en plads på Sporsløjfen, kan du læse mere her:
Inden du tilbydes en plads på Ungeherberget Sporsløjfen, inviteres du til en visitationssamtale. Formålet med visitationssamtalen er at afklare, om du er i målgruppen. Vi vil derfor spørger om din sociale og psykiske situation. Samtalen tager ca. 45 min.
Vil du søge om at få en plads, kan du:
- Tage kontakt til kommunen, din sagsbehandler eller kontaktperson/mentor, som kan være behjælpelig med at indstille dig til en plads.
- Du kan kontakte Ungeherberget <sporsløjfen på tlf. 42 45 60 66eller 42 45 60 63. Hvis vi ikke har en ledig plads, hjælper vi dig med hvem du kan kontakte, for at blive indstillet til en plads eller hvilke herberger du ellers kan kontakte.
Sådan bor du på Sporsløjfen
På Sporsløjfen har du dit eget værelse.
Der er badeværelser og toiletter på gangen, som man deles om.
Egenbetaling for at bo på Sporsløjfen er som udgangspunkt kr. 2.820 pr. måned. Du modtager en faktura fra din hjemkommune efter indflytning. Hvis du har en meget lav indtægt, har du mulighed for at søge din kommune om nedsættelse af egenbetaling.
Der serveres ikke mad, men der er flere fælleskøkkener med køkkenudstyr hvor beboerne selv kan lave mad. Derudover får Sporsløjfen også mad fra forskellige organisationer, så der vil næsten altid mulighed for, at lave sig et billigt og sundt måltid.
Sporsløjfen ligger i nyrenoveret hus på Østerbro.
Der er 24 enkeltværelse.
Vi har et opholds- og aktivitetsrum samt egen have med mulighed for udendørsaktiviteter.